top of page

KVINDECIRKEL

Kvindecirkel med fælles ønske om at skabe et kærligt og trygt rum for kvinder, hvor alle kan føle sig set og mødt der, hvor vi hver især er.

 

Vi mødes i et søsterfællesskab hvor vi alle går ind i mødet med hinanden med åbne hjerter, klar til at give og tage imod. Vi møder hinanden i vores forskelligheder og ligheder og styrker hinanden i at udfolde vores kvindelige visdom og kraft. 

KVINDELIG KRAFT OG UDFOLDELSE AF POTENTIALE 

Kvindecirklen er et fællesskab, hvor vi kan søge støtte og hjælp til vores sjælelige udvikling.

Den kvindelige kraft er stærk og vi kan så meget selv, men endnu mere sammen. Når kvinder står sammen opstår en stærk forbindelse og dynamik. Vi er søstre og med den energi som der ligger i et søsterskab kan vi løfte hinanden til helt nye højder.

Vi lytter til hinandens oplevelser, udfordringer, glæder, sorger og sandheder med åbenhed, nærvær, omsorg og rummelighed. Vi søger at hjælpe hinanden med at nå ind til vores indre kraft så vi kan udfolde vores potentialer.

 

Balance imellem det feminine og maskuline har aldrig været mere aktuelt end det er nu. Vi vil arbejde på at skabe balance imellem de to naturer i os så vi kan føle os mere fuldendte og balancerede i os selv og stå stærkere i os selv. 

 

Vi lægger alle fordomme og samfundsregler fra os og mødes med åbne hjerter og arbejder med det som dukker op. Det er derfor vigtigt at du er klar til at mødes i kærlighed og åbenhed. Klar til at arbejde med de følelser og blokeringer som måtte dukke op i dig selv og i de andre i gruppen - fordomsfrit, åbent og sårbart. Klar til at give og modtage kærlig ubetinget støtte. Klar til at lukke en gruppe særlige kvinder ind i dit hjerte.

 

Vi arbejder kærligt og omsorgsfuldt – og derfor arbejder vi også med klarhed og transparens. Med at se verden og os selv klarere.  Vi mødes ikke for at rådgive hinanden, men for at lytte, dele, støtte og spejle det som vi ser i hinanden. Støtte er i sig selv ikke nok – når man virkelig ønsker at hjælpe hinanden forsøger man også på kærlig vis at genspejle det som man ser. Uden at dømme eller tolke på det som vi oplever, så søger vi at genspejle det. Du skal derfor også være klar til at se dig selv fra flere vinkler – og klar til at gå dybere i din kvindelige kraft, for der er ikke noget som vi andre ønsker mere end at se dig skinne. Lys spreder sig, og sammen kan vi stråle. 

Cirklen er for dig som:

  • er klar til at skinne og dele dit lys

  • er klar til at gå dybere i dig selv

  • er klar til at se og møde dig selv og andre ærligt, kærligt og klart

  • er klar til at skabe dybe ærlige relationer til andre smukke kvinder

  • er klar til at give og modtage kærligt

  • ønsker at blive en del af et kærligt søsterskab

  • savner ligesindede at filosofere og reflektere over livet med

  • savner en dybere forbindelse til andre kvinder og et sammenhold som løfter

 

Vi filosoferer og reflekterer over livet og livets mange facetter. Vi kommer alle med en forudsætning om at der ingen endegyldig sandhed er på noget – men at vi er søgende og åbne for de indsigter som måtte komme til os igennem inspiration og samvær med ligesindede.

Vi er klar til at vise os selv og søge i dybden, så vi kan udvikle os. Vi arbejder os ind omkring dybe emner som kan udfordre dig på mange niveauer. Vi søger ind til vores inderste sandhed og indre kerne, så du skal være klar på at det vil være sårbart og klar til at dele og søge forståelse af sider i dig selv og andre som kan føles sårbare og måske endda "forkerte".

 

Cirklen vil være kraftfuld, omsorgsfuld og have fokus på at få alle til at stråle med vores indre lys.

Indholdet i cirklerne varierer med forskellige temaer fra gang til gang

Vi vil arbejde med kroppen igennem yoga og andre kraftfulde øvelser samt vandringer i den omkringliggende natur, da det fysiske kan være en vej til at forbinde os til os selv og leder os indad til vores indre lys, visdom og kraft. 

Vi kommer til at arbejde med sindet, da vi vil reflektere, dele og arbejde med tanker, følelser og oplevelser. Og endelig går vi dybere når vi igennem meditationer, visualiseringer, delinger og indsigter når helt ind til hjertet - ind på sjælsplan og mærker vores inderste kerne og inderste sandhed og essens. Hvor dybt du ønsker at gå er op til dig. Jo mere du deler og åbner dig jo mere vil du modtage. 

 

Vi mødes 10 gange henover et år og du får samtidig adgang til et fællesskab hvor du igennem hele året kan spare med de andre kvinder i cirklen.  

Antal pladser: 8 pladser på cirklen i Skovhuset

 

KVINDECIRKEL I SKOVHUSET

DATOER OG TID

Vi starter op igen til september 2023 og mødes i alt 10 gange henover et år: 

 

16/9, 14/10, 11/11, 2/12, 20/1  (2024), 24/2 (2024)​, 23/3, 13/4, 18/5 og 15/6 

Vi mødes alle gang i 4,5 timer fra kl. 10-14.30, undtagen lørdag den 2. december hvor vi mødes kl. 12-14 og lørdag den 20. januar, hvor vi mødes fra 15-20.

STED

Undervisningen finder sted i mit skovhus i Store Kastrup Skov ved Tystrup Sø, 10 min. fra Sorø, 10 min. fra Fuglebjerg, 20 min. fra Skælskør, 20 min. fra Slagelse, 20 min. fra Næstved, 30 min. fra Ringsted og 60 min. fra Lyngby.

PRIS

Normalpris 10 gange 4199 kr., svarende til 420 kr. pr. gang.  

Ved tilbud fremgår det i webshoppen HER.

  

Betalingen kan deles op i 3 rater, se nærmere HER.

TILMELDING

​Tilmelding ved betaling via min webshop HER. 

Hvis du har brug for at dele betalingen op kan du kontakte mig på mail: kontakt@isabellesondergaard.dk, så finder vi selvfølgelig ud af det. 

Ved force majour, restriktioner fra regering og lignende vil cirklen stadig mødes i det omfang som er muligt fysisk eller online. Hvis jeg som underviser må aflyse en gang f.eks. pga. sygdom flyttes mødet til en anden dag.  

UDTALELSER FRA ANDRE DELTAGERE

"Vi har i fællesskab fundet ord, vi forbinder med en kvindecirkel, og som bliver udgangspunktet for vores kvindecirkel og forløb. Vi bliver inddraget og alle får sat sit præg, og det føles rart med medindflydelse. Nogle af de ord, jeg vil fremhæve, er Egenkærlighed, Fællesskab/Søsterskab og Mod. Vi bliver hurtigt fortrolige, og fra gang til gang åbnes der mere op, og vi virker mere forbundne. Vi lærer nye sider af os selv og hinanden at kende, og vi øver os i at møde hinanden uden filtre og blot være nærværende og spejle hinanden frem for at vejlede, som man ofte har tendens til. Det er interessant at høre andres livsfortællinger og stille og roligt foldes både det gode og det svære mere ud. Vi har en stor aldersforskel, og der er 35 års forskel fra den yngste til den ældste, men vi er gode til at gøre det til en styrke fordi vi besidder forskellig visdom, og der bliver plads til at brede visdommen ud. Der er god tid, naturen inddrages på smukkeste vis,  og det er hyggeligt med te og måltider sammen. Isabelle er kompetent, og hun er en dygtig yoga-instruktør og leder af kvindecirklen. Hun er dygtig til at aflæse os, og spørge ind til det, hun mener er vigtigt for os og vores udvikling. Hun er en skøn kvinde, der er hjertevarm, og man føler sig tryg og veltilpas i hendes hjem og selskab."

- Christina

MIT UDGANGSPUNKT

Udover at have mange års erfaring som yogalærer, mindfulness-instruktør og coach studerer jeg dagligt naturen og shamanisme.

Min særlige evne er at skabe trygge rum som skaber plads til individuel udvikling. Omdrejningspunktet i mit liv er udvikling, refleksion og indsigt. Jeg er særligt sensitiv og har en evne for at mærke mennesker og energier. Jeg bruger min intuition og kontakten med universet til dagligt og i mit arbejde. Jeg har oplevet og levet livet på mange måder og fra mange sider og deler glædeligt ud af alle erfaringer og indsigter. Jeg arbejder ud fra det udgangspunkt at vi alle er unikke og har hver vores vej frem. Jeg ser inspiration og motivation som den vigtigste vej til vækst.

IMG_5297.JPG
IMG_6271.jpg
910D7126-276A-4307-8B69-1346E913EF34.JPG
IMG_5814.jpg
IMG_5985.jpg
IMG_5996.jpg
profil 2.jpeg
bottom of page