top of page
Forfatters billedeIsabelle Søndergaard

DRAGENS SOMMER

Vi har nu haft en del varme solrige dage og sommeren er tydeligvis på vej. Her i dragens år kan det blive rigtigt spændende, hvad ilden bringer med sig. Ild kan være fortærende eller nærende, alt efter hvordan den bliver brugt. Men en ting er sikkert: ilden bringe forandringer med sig.


Sommertiden er den ideelle tid til at nyde, glædes og skabe. At lade glæden og skaberenergien blomstre, netværke og dyrke de sociale relationer og arbejde bevidst imod at skabe det gode liv for os selv. Kun du selv kan definere, hvad det gode liv er for dig. Sommeren er også en perfekt tid til egensomsorg, selv-kærlighed og selvpleje, da vores vigtigste forhold er forholdet til os selv. Jo stærkere vi står i os selv, desto bedre vil vi trives og blomstre på andre områder i livet også.


En ting er i hvert fald sikkert: Sommeren i år er ikke som andre år, det er nemlig dragens sommer, og det giver os nogle ekstra muligheder - lige præcis når det angår ild-elementet.

Jeg ved ikke med dig, men jeg mærker både spænding og rastløshed ved tanken, men ild-elementet er også virkelig mit element.


DRAGENS ÅR

Som du måske husker fra mit blogindlæg om Dragens Forår, er dette ifølge den kinesiske zodiak Dragens År. Du kan læse blogindlægget HER. Kort opsummeret er dragen symbol på styrke, held, succes og magt, hvilket gør Dragens år til et af de mest powerfulde år.


Det er et år, hvor vi virkelig kan foretage de helt store skifte og forandringer i vores liv. Noget helt særligt ved Dragens år er dragens evne til at vække stærke følelser af passion i os. Intense følelser, som hurtigt fungerer som en stærk motivationskilde i os til at søge forandring og forbedring i vores liv.


SOMMERENS ENERGI

Og bare lige for at skrue lidt op: følelserne af passion er samtidig knyttet til sommerens energi og ild-elementet i kroppen. Så der bliver skruet op for blusset henover sommeren.


Det er med ilden og passionen (knyttet til hjerte-tyndtarm), at vi kan foretage de helt store forandringer, men det kræver selvfølgelig brænde til bålet, som vi henter fra forårsenergien (galde-lever). Hvis vi er tilfredse med alt, har vi intet behov for at foretage nogen forandringer, og det ville nemt stagnere energien. Så måske skal du lige tilbage og hente lidt inspiration fra foråret og energien fra foråret, som bærer på følelser af utilfredshed, irritation, frustration og vrede. Mærk ind i hvor du trænger til at sætte ind.


Hvis du er klar til det er energien her henover sommeren ideel til at nå nye højder.

Så slip energien og dig selv løs her i dragens sommer, så du kan skabe de forandringer og det gode liv, som du ønsker for dig selv.


KOM GODT IND I DRAGENS SOMMER

Hvis du har min bog "De 5 Årstiders Energi", så læs endelig allerede nu kapitlet om sommerens energi, så du er godt klædt på og kan arbejde dig ind i sommerens energi på bedste vis. Jeg deler lidt mere med dig her på bloggen i de kommende dage, herunder nogle yin yoga stillinger, så hold gerne øje.


Du kan også helt gratis finde nogle af mine råd til sommeren, se link nedenfor 👇🏻 Og endelig kan du være med, når vi arbejder os ind i sommerens energi på sommerforløbet, som starter op 1. juni og igen 1. juli, igen se link nedenfor 👇🏻


  • Årstidens Råd: læs mere HER

  • Bog: "De 5 Årstiders Energi"; læs årstidens råd, temaer og øvelser i kapitlet om sommeren i min bog, som du kan købe HER.

  • 14-dages sommerforløb for hjerte-tyndtarm med fællesopstart den 1. juni til 250 kr. HER.

  • 14-dages sommerforløb for hjerte-tyndtarm med fællesopstart den 1. juli til 250 kr. HER.

  • 14-dages sommerforløb for hjerte-tyndtarm med egen opstart til 320 kr. HER.




176 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

留言


bottom of page