top of page

HVIL HJERTET I VARMEN

Vi ved det godt og vi har hørt det før - varme påvirker hjertet. I den traditionelle kinesiske medicin er hjerte-tyndtarm ansvarlig for varmen i kroppen, men hjerte og tyndtarm påvirkes også af varme udenfor kroppen. Ligesom at blære-nyre påvirkes af kulde om vinteren. Varme er altså energien knyttet til hjerte-tyndtarm som organpar. Men det er rigtig vigtigt her at vide at vi kan have overskud og underskud af energien i kroppen. Begge dele vil skabe ubalance, måske overbelaste organerne og faktisk påvirke alle de øvrige organer og kroppens energi.


Det er derfor vigtigt, når det er varmt at vi ikke er med til at skabe endnu mere varme i kroppen ved at fare rundt eller presse os selv hårdt fysisks, mentalt eller følelsesmæssigt, men at vi i stedet sætter farten ned og hviler kroppen. Hviler hjertet så det ikke bliver overbelastet. Det er jo ikke uden grund, at man i Spanien og i varmere lande holder Siesta på det varmeste tidspunkt af dagen.


Energien er højest i forskellige organer på forskellige tidspunkter af dagen og energien er højest i hjertet kl. 11-13, hvor anbefalingen fra den traditionelle kinesiske medicin er at sætte farten ned, spise frokost, socialisere og måske hvile.


Så husk at hvile hjertet her i varmen.


SMID BENENE OP AD VÆGGEN

Jeg kan anbefale dig at lægge dig 10 minutter på et tidspunkt imellem kl. 11 og 13 med benene op ad væggen. Det aflaster hjerter og hjælper kroppen med at dræne ben for lymfe og ophobet væske. Og så er det jo fantastisk afstressende og groundende. Bare det at vi ligger på gulvet aktiverer det parasympatiske nervesystem, som er det der er aktivt, når vi er i hvile. Det virker omvendt også beroligende når det aktiveres. Når det parasympatiske nervesystem aktiveres begynder tarme samtidig at arbejde, så hvis du hører maven arbejde, når du ligger på ryggen er det formentlig forklaringen. Så smid benene op ad væggen - det gør godt på mange plan!


SOMMERFORLØB FOR HJERTE-TYNDTARM

Hvis du ønsker at arbejde med energien i hjerte-tyndtarm kan du også deltage på mit sommerforløb for hjerte-tyndtarm. Læs mere om forløbet HER.



194 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page