top of page

LUFT IMELLEM TÆERNE

Opdateret: 25. jun. 2021

Foråret er her og vi begynder måske at mærke kroppen sukke efter sol, varme og ikke mindst frihed til kroppen. Vi har haft pakket os ind i mange lag igennem mange måneder nu og det kan være fristende at smide overtøj og halstørklæde, så snart solens varme stråler rammer os. Jeg har selv været der for et par dage siden. Men pas på lidt endnu. Det er nu hvor vi nemt kan være lidt overmodige og pådrage os en forårsforkølelse eller lidt ondt i halsen som følge af lysten til at mærke varmen på kroppen. Det er vigtigt at vi stadig værner om vores indre varme og beskytter os mod træk og vind.


Det betyder dog ikke at vi ikke kan begynde at suge ekstra sol til os så vi kan danne den hårdt tiltrængte d-vitamin her i foråret. Så sid meget gerne 10 min. hver dag med solen i ansigtet, hvis muligt.


Imens vi venter kan vi jo begynde at gøre os lidt forårsklar indenfor i varmen.

Måske dine fødder trænger til lidt luft og plads. I dag deler jeg en lille simpel men meget effektiv øvelse til at give luft og skabe plads imellem tæer og i forfoden. Lav den meget gerne dagligt, hvis du kan. Den kan nemt laves imens du mediterer, læser en bog, ser tv, hygger foran brændeovnen eller i en pause på arbejdet.


Du finder videoen med tåsprederen HER. Videoen er tilgængelig til og med 18. april.


God fornøjelse - og god påske!




170 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page