top of page

MINDFULNESS PRINCIPPERNE

Opdateret: 25. jun. 2021

Der findes en del principper indenfor mindfulness efterhånden. Her deler jeg de 7 grundlæggende:


ÅBENHED / NYBEGYNDERS SIND At være åben overfor det som dukker op og forsøge at udforske og opleve alt som var det første gang du oplevede det. Med en barnlig nysgerrighed og åbent sind.  IKKE-DØMME Princippet hænger i høj grad sammen med princippet om åbenhed. Her er det vigtigt at slippe ikke bare fordommene og vurderingerne men at blive bevidst om de briller som vi oplever verden igennem. Og indse at der findes andre sandheder end vores egen. Så ved at opleve det som kommer uden at dømme og vurdere det udfra vores egen optik så igen møde det med åbent sind. 

IKKE FORVENTE / IKKE-STRÆBE At slippe forventningerne så meget som muligt så du i stedet kan nyde og blive positivt overrasket over det som kommer fremfor at blive skuffet når noget ikke bliver som du forventede. 

TILLID Finde tillid til dig selv. Til andre. Til processen. Til livet. Tillid til at alt ordner sig på den ene eller anden måde. Ofte kan vi ikke selv se vejen frem - og her hjælper tilliden os til at åbne os for det som kommer. At være modtagelige. Det er turde slippe kontrollen er essentielt i dette princip. Slippe behovet for at forsøge at kontrollere og styre imod et bestemt udfald.   TÅLMODIGHED Tålmodighed med dig selv - først og fremmest. Tålmodighed med andre. Tålmodighed med at der måske intet mål er, men at det er selve rejsen som er vigtig. Der er ikke noget som du skal nå. Derudover er venlighed overfor både dig selv og andre essentiel i dette princip. Med venlighed bliver det nemmere at finde tålmodighed.  ACCEPT Acceptere det som er. Uden at forsøge at ændre det, som ikke kan ændres. At anerkende det som er og slippe modstanden i os selv på noget. Så vi i stedet kan bruge vores energi på noget som giver os energi. At kunne rumme det som er - i os selv og i andre. Accept af dig selv som du er - lige nu. Du er helt som du skal være lige nu i dette øjeblik. Accept betyder ikke at vi ikke kan handle og vove os ud i noget nyt. Det betyder bare at vi ser det som er lige nu og accepterer at det er der.  GIVE SLIP At give slip på det som ikke gavner og nærer os. Vi forandrer os, verden forandrer sig og livet forandrer sig - og det er vigtigt at vi bevæger os fremad og ikke holder fast i det gamle, trygge eller velkendte. Det som måske giver os tryghed, men ikke længere er sundt for os. At slippe afhængighed og fastlåsthed, som kan komme når vi holder fast i det trygge. Ved at give slip på det som ikke længere gavner gør vi plads til noget nyt som kan bringe os videre i vores udvikling. Ofte dukker det nye først op, når vi finder tilliden til at turde slippe det trygge og gøre plads til det nye.  





347 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

EGOET

bottom of page