top of page

SELVKÆRLIG EGENOMSORG

Opdateret: 25. jun. 2021

Selvkærlighed - egenomsorg. Det er termer som bruges flittigt efterhånden.

At føle og vise kærlighed og omsorg til os selv - ikke kun til andre.


Mange af os overser alt for ofte sig selv når det kommer til omsorg. Og ofte er vi faktisk ovenikøbet vores egne værste kritikere. Intet kan skade os så meget som vores egne tanker og følelser. Hvis vi i vores indre dialog kun kritiserer os selv og måske endda taler værre til os selv, end vi ville til andre - så nedgør og mobber vi måske endda os selv. Vi gør måske noget negativt til sandhed ved at bekræfte igen og igen, at vi ikke er helt gode nok og dermed forstærker vi måske usikkerheder og lavt selvværd.  Jo mere du siger noget til dig selv, jo mere virkeligt gør du det. Så det handler om at sige det til dig selv, som du ønsker at være. Samtidig med at du måske skader dig selv med kritik og måske selv-mobning, skader du også dit forhold til dig selv. Du lærer måske dig selv, at du egentlig ikke kan lide dig selv – og hvorfor skulle andre så? Så det påvirker også forholdet til andre. 

Hvor mange mennesker tror du er oprigtigt glade for sig selv? Dybt inderst inde. Under de mange lag af kontrol og erfaring, af selvbebrejdelser og høje forventninger, af selvkritik og fejlfinding.

At skabe selvkærlighed og accept af sig selv er essentiel i vores søgen efter indre harmoni og balance. Det handler om at være venlig og god mod dig selv på godt og ondt. Uden at kritisere eller hade dig selv, når du begår fejl. Fejl begår vi alle. Igen og igen. Kun sådan kan vi lære, hvad der er forkert for os, hvordan vi skal håndtere noget og få bekræftet, når vi er på rette vej frem. Måske kan du finde lidt af den samme tolerance frem overfor dig selv, som du måske ville have til et barn. Det handler om fokus, så hvis du kun fokuserer på fejl, vil du også kun se fejlene.


Din kærlighed til dig selv er den vigtigste kilde til kærlighed, du kan finde. Man kan sagtens føle kærlighed til sig selv, uden at man behøver at booste ego’et. Igen er det en balancesag som handler mere om at føle kærlighed, venlighed og accept overfor sig selv, at være med det som er i os lige nu og at være god ved sig selv - uden at det er på bekostning af andre. At være egoistisk og selvisk er to forskellige ting. På ashram i Indien mindede min yogalærer os ofte om at vi skulle søge imod at være selviske og sætte os selv øverst på listen. At vores ansvar overfor os selv var vores vigtigste ansvar. Det er svært at være noget for andre, hvis vi ikke først er noget for os selv. På samme måde som vi bliver rådet til at tage iltmasker på selv, før vi sætter den på børn i flyet.  Ingen kender dig så godt, som du selv gør. Så måske kan du tage dig lidt tid i dag til netop at reflektere over, hvad du har brug for for at føle dig set, mødt og elsket. Af andre - og ikke mindst af dig selv.  Hvornår er du rigtig god ved dig selv? Hvad kan du gøre for dig selv for at være ekstra god ved dig selv i dag?


Måske kan du starte i det små. Vi kommer langt med små glæder. Er der noget som du trænger til at sige til dig selv for at udbedre skaderne og re-etablere et godt forhold til dig selv?


Måske kan en lille positiv bekræftelse hjælpe. "Jeg er god nok", "jeg er ok", "Jeg er værdig", "jeg fortjener det bedste". Eller måske den helt svære: "jeg elsker og accepterer mig selv".

Hvis mærker modstand er det helt naturligt, også kan du tage et par rundet EFT på modstanden (hvis du er udvidet medlem kan du se videoen for EFT HER) Kender du dine kærlighedssprog?

Hvis du ved, hvordan du bedst udtrykker og mærker kærlighed, kan det hjælpe dig til at give dig selv noget af den kærlighed og anerkendelse, som du måske søger hos andre. Læs gerne lidt op på de 5 kærlighedssprog, hvis du ikke kender så meget til dem - måske bliver du overrasket. Vær god ved dig selv - du er det vigtigste mennesker i dit liv. Dit forhold til dig selv er dit vigtigste forhold.


SOMMERFORLØB MED FOKUS PÅ EGENOMSORG OG SELVKÆRLIGHED

Hvis du trænger til at blive taget i hånden og arbejde mere med egenomsorgen og selvkærligheden kan du stadig deltage på mit 14-dages sommerforløb.Forløbet koster kun 150 kr. for 14 dage. Du kan læse mere om forløbet HER og tilmelde dig HER.


ANDRE DELTAGERE FRA SOMMERFORLØBET SIGER:

"Tak for et super godt sommerforløb fyldt med skønne vejrtræknings øvelser, yogaøvelser og ikke mindst din store viden om kroppens meridianbaner og hvordan yogaøvelserne påvirker dem. super fedt og jeg har fået det bedre med min krop og blir motiveret på en anden måde med den viden som du har sendt ud."

- Lotte Hansen


156 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page