Taknemmelighed

Jeg er stødt på mange "principper" i mine studier af vedisk filosofi, mindfulness, positiv psykologi mm. Principper som er ment som en hjælp til at finde "hjem" eller måske bare til at skabe en lille smule mere balance i livet. Principper som umiddelbart er simple og måske endda logiske, men som vi overser en smule, måske fordi vi ikke har tid eller overskud. Og det er helt menneskeligt og forståeligt. Vi når det vi skal og vi er lige der, hvor vi skal være lige nu.

Taknemmelighed er et af principperne som går igen i de mange grene og er i mine øjne nok det vigtigste af alle principperne. Taknemmelighed handler om at værdsætte og takke for det, som man allerede har i livet. Det handler om at værdsætte og vise taknemmelighed overfor de mennesker, som hjælper og støtter en i livet, taknemmelighed overfor de situationer, som hjælper os fremad og taknemmelighed for det liv, man lever. Taknemmelighed for de små ting, som måske nemt overses eller som vi bliver forvænte med er der.

Men det handler også om at forsøge at værdsætte det, som man endnu ikke kan se eller forstår. Vi lærer så meget værdifuldt igennem livet og udvikler os hele tiden. Nogle gange skal vi lære, andre gange skal læringen integreres. Ofte kan vi ikke se det brugbare ved alle oplevelser, fordi vi mangler overblikket eller mentalt lever i fortiden eller fremtiden. I de situationer, hvor vi føler os udfordrede eller presset, er det især svært at forblive og måske ligefrem dyrke taknemmelig. Man kan nemt føle sig som et offer, men ofte er det faktisk i de hårde situationer, at vi lærer mest. Intet er så dårligt, at det ikke er godt for noget - selvom vi måske ikke kan se det endnu.

Når man praktiserer taknemmelighed vil man opleve at skuffelse og vrede får langt sværere ved at finde grobund i os. Skuffelse skyldes uindfriede forventninger. Men det er os selv som skaber forventningerne. Måske der er noget specifikt vi gerne vil nå eller tror at vi skal nå.


Jeg arbejder selv på at sætte forventningerne ned og skrue op for taknemmeligheden. Det hjælper mig til at føle mig langt mere upåvirket af det negative og langt gladere for det, som faktisk allerede er. Når man dyrker taknemmeligheden for det som er, vil man måske opleve at blive positivt overrasket over alt det, som pludselig dukker op. Med tillid og tiltro til det nye kommer muligheder og nye veje.


Alt sker af en grund - ofte kan vi bare ikke se den endnu. Særligt ikke hvis vi holder fast i planerne og idéerne om det, som var eller vi troede ville komme.


Et vigtigt aspekt her synes jeg er at vi ofte ikke kan se skoven for bar' træer. Vi ser det, som vi er vant til at se og det som er synligt for os, indtil vi blive udfordret til at se noget nyt og udvide vores perspektiv. Måske vil noget som vi aldrig havde turde forestille os dukke op - eller noget som vi måske ikke kunne forestille os, fordi vi sad fast i nogle begrænsende overbevisninger og idéer.


Vrede, frustration, ked-af-det-hed, tristhed, sorg, frygt osv. er alle sunde og menneskelige følelser, som vi alle besidder, også selvom vi måske endnu ikke kan identificere dem eller undertrykker dem. De må gerne være der - og vi må gerne føle os som ofre (JA!). Kortvarigt. Anerkende følelserne - ikke nære dem. Og så er det vigtigt at vi bevæger os videre, for der er så meget mere vi kan bruge vores energi på.


Jeg er undervejs stødt på sinds-ro-bønnen, som jeg synes netop er så fin på dette punkt:


Sindsro-bønnen

Giv mig sindsro til at acceptere det, jeg ikke kan ændre,

Mod til at ændre det jeg kan og

Visdom til at kunne se forskellen


  • Black Facebook Icon
  • Black Instagram Icon
  • Black Pinterest Icon