UDTALELSER

YOGA

 

Tusind tak for efterårsforløbet med øvelser for lunger og tyktarm! Jeg nød det meget👍🤗

Det er rigtig dejligt, at du forklarer og giver gode råd undervejs.😍

Jeg glæder mig til næste forløb.😊

- Grete

Det har været inspirerende at deltage på sommerforløbet, så tusind tak for det. 

Jeg har taget nogle af tingene til mig og bruger dem dagligt. Mest af alt er jeg glad for din altid fantastiske yinyoga praksis.

Du har en helt unik måde at formidle øvelserne på, så det føles ubesværet at følge dine anvisninger.

Jeg kan også rigtig godt lide, at du specifikt laver programmer som følger årstiderne og deler din viden om virkninger for de forskellige organer og kropsdele.

Før var jeg i tvivl om jeg skulle fortsætte i Online Universet, men det er jeg ikke nu i skrivende stund og vil med glæde fortsætte som udvidet medlem på livestreaminger hver uge.

- Birgit

Tusind tak for et rigtig godt sommerforløb. Jeg har nydt at få de daglige mails med gode tanker og råd. Jeg synes det har givet stof til eftertanke. Har også nydt yogatimerne 😊 Synes det har været dejligt at høre om hjertet da man ikke så tit fokuserer på det ❤️.

Jeg glæder mig til at følge med på det udvidede medlemskab 😊

- Annemette

Tak for et super godt sommerforløb fyldt med skønne vejrtræknings øvelser, yogaøvelser og ikke mindst din store viden om kroppens meridianbaner og hvordan yogaøvelserne påvirker dem. super fedt og jeg har fået det bedre med min krop og blir motiveret på en anden måde med den viden som du har sendt ud.

- Lotte Hansen 

 Jeg har så mega meget nydt at dyrke yoga hos dig - du har virkeligt gjort en forskel. Tusind tak for at jeg fandt dig og din dejlige yoga. 

- Berit

Jeg sætter stor pris på din Yogaundervisning, som for mig er et pusterum og energiopbyggende i min dagligdag, hvor jeg finder ro. Isabelle formår at skabe en meditativ anerkende  atmosfære, hvor det enkelte menneske kan hvile i sig selv. Isabelle er omsorgsfuld og dygtig underviser, som man helt naturlig føler sig tryg ved.

- Bodil Sørensen

Du er en helt igennem fantastisk yogainstruktør og kvinde og du har betydet en stor forskel i mit liv. Jeg har været utrolig glad for din undervisning, og du har haft en væsentlig impact på den mentale ro og overskud som jeg har nu – det er jeg dig evigt taknemlig for ❤ 

Jeg er sikker på at du nu med dit online univers og idéer for fremtiden får stor succes, og du har garanteret en masse andre ambitioner i ærmet.

- Malene

Jeg har været så glad for at finde en så inspirerende yogalærer med lige den indstilling til krop og sind som jeg trives rigtig godt med, og som er svær at finde. Jeg har været så glad for den tid jeg har gået til yoga hos dig og dit drive og engagement. 

- Mo

Jeg har været rigtigt glad for at være med på dine hold, det har været utroligt givende. Det har været dejligt at komme i de behagelige og smukke lokaler, der har føltes som et fristed, som jeg har så glad for ikke mindst i en svær periode.

- Annette

Det er sådan et dejligt yogacenter at komme i og du er en fantastisk yogalærer. Jeg vil virkelig savne dine timer og dit nærvær i undervisningen. Du har lært mig så meget om yoga.

- Annemette

 

Det var et virkeligt skønt studio du havde bygget op! Jeg har været utrolig glad for at komme til dine timer og har savnet det meget de seneste måneder. Det har fungeret fint med online sessioner.

Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke og glæder mig til at følge dig i dit online univers!

- Christine

Efter at have haft Isabelle som yogaunderviser i et stykke tid nu, kan jeg roligt anbefale hendes timer.  Hun er en god lærer, som er et venligt og behageligt menneske, som skaber en god stemning i sine timer. Hun er altid meget positiv og velforberedt. Jeg har som elev fået meget ud af hendes timer og de har hjulpet mig med at styrke min krop, så jeg kan kun anbefale Isabelle og hendes timer.

- Elisabeth Just Olsen

I met Isabelle on the ashram in India when she was teaching yoga and mindfulness. As a caring and pleasant teacher she inspired me with her wise lessons, in which she taught me things I could immediately bring into practice in my daily life. I definitely recommend Isabelle and her teaching. 

- Babette

Dutch yogastudent from ashram in India

Afslappet, hyggelig og udbytterig morgenyoga til polterabend

Det var dejligt at blive undervist i yoga af Isabelle. Yogaundervisningen blev brugt som indledning til en polterabend, og var helt i tråd med den afslappede og hyggelige stemning vi forespurgte til arrangementet. Programmet var tilpasset de udendørs omgivelser og vi fik varmen til trods for lidt køligt vejr. Vi kom igennem en række sjove øvelser og der var plads til grin. De dygtige blev udfordret og nybegynderne kunne også være med. Samtidigt lærte vi også om gavnen af de forskellige øvelser og blev rettet individuelt. Man kan mærke Isabelles engagement og erfaring og hun forstår at tilpasse undervisningen til lejligheden. Isabelle kan varmt anbefales til et lignende arrangement!

- Julie Blok

Yoga til poleterabend

Isabelle er meget rolig og har stor tålmodighed når hun forklarer/demonstrerer nye stillinger og vejrtrækningsøvelser. Hun underviser en kombination af yoga og mindfulness som passer perfekt til mig. Hun forklarer altid fordelene ved hver stilling. Hendes positive væsen, nærvær og energi er smittende. Jeg elsker virkelig mine yogatimer med hende som underviser.

- Sabrina Wendt

PhD Studerende

Først havde jeg mange sjove forestillinger om yoga - først og fremmest på grund af mit køn og hvad "mænd bør gøre"!

Men efter en lille krise i mit personlige liv, følte jeg, at det var nødvendigt at foretage nogle ændringer, og for at gøre det var jeg nødt til at arbejde både på min mentale og fysiske sundhed. Jeg vidste ikke noget om yoga overhovedet, men det har været en sand fornøjelse at være begynder i Isabelles timer. Hun er meget venlige og man føler sig sikker i hendes nærhed, så min klodsethed har ikke været noget problem. Jeg ved, at hun har dyrket yoga i mange år nu, og hendes undervisning er god. Jeg føler mig udfordret i hver time, så jeg føler at jeg får god træning. På det mentale plan er hun en kilde til evigt strømmende energi, der ser ud til at gøre underværker for min mentale tilstand efter hver time, hvor jeg har det så godt og er fuld af positive tanker og energi. 

 

På vegne af de andre, der er så heldige at være med i en af hendes timer, kan jeg kun sige det samme: Vi sætter til fulde pris på hendes undervisning, fredfyldte sindstilstand og vidunderlig personlighed.

- Morten N. Laursen

RETREATS

Tak for en helt fantastisk weekend.

Det er lang tid siden jeg har følt den indre ro jeg pt besidder, hvilket i høj grad har givet stof til eftertanke. Dagen i dag har været særdeles aktiv men på den gode måde, helt sikkert et aftryk af weekenden -tak. Din shampoo er speciel, det er lang tid siden min hovedbund og hår har haft det så godt. 

Tusind tak fordi du er dig og favner os hver især. 

- Mette

En på alle måder fantastisk weekend i hyggelige omgivelser med detox, yin yoga, meditation, skøn mad – natur og samvær med vidunderlige mennesker – føde til alle sanser.

 

Tænk at man på 48 timer kan blive så afslappet og opløftet.

Min krop har det fabelagtigt af yogaen,

mit sind er let af meditationen, 

mine sanser har nydt skønne måltider,
min hud er blød af havvand og olier 
og jeg føler mig glad og positiv. 
- Jane Tinning 

Tak for en rigtig dejlig og indholdsrig yoga-detox-weekend. Det var første gang, at jeg prøvede et sådan ophold, så jeg var meget spændt. Alle mine ønsker og håb blev til fulde opfyldt og meget mere til. Det var en meget indholdsrig weekend med mange oplevelser, informationer og inspiration, så jeg var både træt (mættet) og fuld af energi, da jeg kom hjem. Det var en aktiv weekend fuld af forkælelse.

Det var især dejligt, at vi var et lille hold, så det blev en tryg gruppe, hvor der var tid og plads til alle.

 

Efter weekenden har jeg konkret oplevet, at jeg har mere energi, bedre fordøjelse og mere overskud og tålmodighed generelt. Jeg har også fået nogle små fif og ideer omkring mad og tankegang, som jeg har implementeret i min dagligdag. Ikke den helt store livsomlægning, men bare små vaner.

 

Jeg vil meget gerne deltage en anden gang og kan anbefale alle –uanset form og erfaring, at deltage på Isabelles weekends.  

Tak fordi jeg måtte være med og tak for dig :-)

- Maiken, Roskilde

Det har været et meget givende og inspirerende forløb. Selvom det var detox, som var på programmet, har vi fået fantastisk velsmagende og varieret og dejlig mad. Det har for mig givet inspiration til gode, sunde ændringer i min daglige kost, så det er jeg meget glad for.
Yoga og venepumpe og andre øvelser var også rigtigt godt, og altid med god tid til hvile og pause, som man godt kan trænge til, når der på alle planer er gang i udrensningen.
Vi sluttede søndag eftermiddag med en hjemmelavet scrub til hele kroppen; det er også en dejlig praksis at tage med  sig hjem.
Vi havde dejligt vejr og fine ture til stranden, og så boede vi i et super smukt og dejligt hus.
Jeg er taknemmelig for at have deltaget i denne weekend. Isabelle er dygtig og kærlig og inspirerende og ved bare så utrolig mange ting om det gode, sunde liv og elsker at formidle det til os andre.
Såh, alt i alt vil jeg anbefale sådan en weekend

- Anne

Isabelles detox-weekend var en perfekt blanding af yoga, mindfulness, sund kost og velvære. Isabelles empati, engagement, energi og rolige, positive væsen smitter. Jeg kom hjem med mere ro og balance i krop og sjæl samt ny, frisk energi og gå-på-mod - og et lille smil på læben. 

 

Prøv det og mærk, hvad det gør ved dig.

- Ellen Dahl

Jeg har lige været på den skønneste weekend. Smuk natur. Fantastisk mad. Super dygtig lærer med hjertevarme. Elsker det. Har aldrig været så sund og fuld af energi på en weekend. Kan varmt anbefales!

- Eva

Jeg syntes det var en dejlig og skøn oplevelse at være en del af detox-weekenden i Tisvilde. En weekend i selvforkælelsens tegn. Jeg er meget imponeret over din faglighed, og hvor dedikeret du er til de temaer, som var en del af weekenden. Det gælder både kost, mindfulness, meditation, motion og yoga.

 

En weekend som gav stof til eftertanke og refleksion!

- Lotte Hansen

MINDFULNESS

Tusind tak for nogle meget dejlige timer sammen med dig. En af dine styrker var, at du hurtigt fik skabt et intimt og tillidsfuldt rum, mellem os, som ikke alle kendte hinanden. Alle 3 gange gik jeg fra dig, med følelsen af en stor ro, glæde og venlighed i hele min krop - vel nærmest i alle mine celler ;) Bare ved tanken kan jeg genkalde mig følelsen - det er en lise!! 

 

Det har betydet meget for mig, at du har kombineret viden med øvelser, så jeg ved hvorfor jeg skal prioritere at være mindfull. Ved hvad det gør ved mig - også på lang sigt. Især 2. gang gav mig meget, da det faldt lige ned i mit felt til forbedring - at huske at være venlig, også overfor mig selv. Jeg ved det jo godt - bla. fra 'Bevidst nærvær', men det er så nemt at glemme, og derfor så godt at blive husket på.

 

Jeg går en tid i møde hvor jeg bliver mere end sædvanligt udfordret, så jeg har nu indlagt i mit ugeskema - for at huske at prioritere det - at få lavet dine mindfulness-øvelser nogle gange i løbet af ugen. Udover yoga ;)  Og så glæder jeg mig til at kunne konstatere at du har ret ift at få styrket min hukommelse 

- Tanja Mathorne

Kursist på grundkurset i mindfulness

COACHING

Gennem mit coachforløb med Isabelle har jeg fået sat mine tanker i system. Hun hjalp mig med at finde frem til nogle konkrete værktøjer, som passede præcist til mig og mine udfordringer. Hun er en fantastisk lytter, som hurtigt kan omsætte forvirrede tanker til konkrete handlinger. Efter mit forløb med Isabelle, er det simpelthen bare blevet nemmere at være mig. Jeg kan derfor kun varmt anbefale Isabelle.

- Mathilde

Kommunikationsstuderende

Jeg er blevet coachet af Isabelle løbende over ca. et år. Det har været et lærerigt og meget givende forløb. Som udgangspunkt vidste jeg ikke meget om coaching, og havde derfor heller ikke de store forventninger. Jeg er sidenhen blevet meget positivt overrasket over den ro og sikkerhed, Isabelles coaching har givet mig. Gennem hendes coaching har jeg fået en indsigt og viden omkring mine egne værdier og prioriteter, som jeg ikke havde fået defineret før, men som jeg nu kan se, har hjulpet mig meget. Dertil har jeg gennem Isabelles coaching fået en række værktøjer, jeg bruger til at sikre at de valg jeg træffer er de rigtige for mig, og at de bidrager til at jeg udvikler mig personligt og professionelt. Jeg vil anbefale Isabelle som coach til alle, der ønsker hjælp til at sikre personlig udvikling eller hjælp til at overkomme personlige udfordringer. Isabelle tager udgangspunkt i din person og din situation, og hendes coaching er både saglig og professionel. Hun er rolig og empatisk, og formår at stille de rigtige og nogen gange svære spørgsmål, der hjælper dig med at finde de rigtige svar.

- Simon Hansen

Isabelle har hjulpet mig godt på vej og fremhævet de gode egenskaber i min personlighed, som jeg ikke kendte før. Isabelle er så dygtig i sit fag. Mange tak for hjælpen :-)

- Hajer Ben Ameur

Stifter og ejer af bechico.com

  • Black Facebook Icon
  • Black Instagram Icon
  • Black Pinterest Icon